Telefoni til håndværkere med mobil omstilling

haandvaerkerFleksibilitet er nøgleordet, når håndværkerfirmaer i dag skal vælge telefoniløsning til virksomheden. Telefonien kræver nemlig, at kundernes kald besvares selvom der i perioder ikke er bemanding hjemme på kontoret. Derfor vælger flere og flere håndværkere en mobil løsning der nemlig giver 100 % mobilitet.

Mobiliteten i disse løsninger ligger blandt andet i, at kald til firmaets hovednummer kan besvares fra en eller flere af medarbejdernes mobiltelefoner og kald kan stilles om mellem telefonerne. Denne form for mobil omstilling er blevet erstatningen for de traditionelle omstillingsanlæg, som tidligere var eneste mulighed for at håndtere hovednummeret til firmaet hvis der var flere telefoner i løsningen.

Gængse funktioner følger med

Med den mobile omstilling følger normalt alle de gængse funktioner der findes i almindelige omstillingsanlæg. Hos H&N Networks sælger vi den mobile omstilling One Connect der blandt andet giver mulighed for velkomstbeskeder, ventemusik, tryk-selv menuer og meget mere. Samtidig er løsningen ideel hvis der skal sendes kald til en vagttelefon uden for åbningstiden. Viderstillinger kan nemlig fjernstyres når vagten skal flyttes mellem medarbejderne.

Samme mobiltelefon til firma og privat

Via personlige profiler kan den enkelte medarbejder endda bestemme, hvilket nummer der skal vises ved udringning. Denne funktion er rigtig smart, hvis medarbejderen benytter telefonen privat. Et populært setup er at vise firmanummer i arbejdstiden og mobilnummer i fritiden. Kald til firmanummer vil i samme profil kunne sendes videre til en telefonsvarer. På den måde kan medarbejderen med én og samme mobiltelefon have både firma- og privat telefon.

Samme nummer på mobil og fastnettelefon

Hvis der er behov for bordtelefoner på kontoret, kan løsningen via IP telefoni sammenkoble hele virksomheden i et stort netværk, hvor der selvfølgelig er gratis intern telefon også til mobiltelefoner. Ved at kombinere IP telefoni og mobil omstilling, kan mobiltelefoner og IP telefoner opsættes i det koncept der hedder ”one number” hvor mobiltelefonen og fastnettelefonen har samme lokalnummer. IP telefonerne kan også, på lamper, vise om en mobiltelefon er ledig eller optaget inden et kald stilles videre.

Alle typer mobiltelefoner kan bruges

One Connect virker med alle typer af mobiltelefoner og smartphones. Hvis der benyttes smartphones, er der adgang til en webapp der i browseren viser om kolleger er ledige eller optagede. App’en benyttes også til at vælge profiler og ind/udmelding af ringe-køer.

Mobil omstilling er vejen frem

Der er ingen tvivl om, at mobil omstilling er vejen frem i håndværkerbranchen. Om mobilløsningen skal kombineres med IP telefoni afhænger, af det enkelte firmas behov. Det væsentlige er,  at kunderne kan betjenes nu og her, uanset om der er bemanding på kontoret eller ej.

Dette indlæg blev udgivet i Telefoni og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *