Spar energi i hjemmet

Spar energi i hjemmetDer kan være mange penge at spare ved at tænke og handle energirigtigt i de danske hjem. Priserne for el, vand og varme er stigende, og betyder, at et uændret mønster omkring forbruget, vil give en højere udgift. Men der er flere steder at sætte ind, så forbruget mindskes, det er blot med at komme igang.

Du skal ændre dine vaner

Nogle få ændrede vaner omkring energiforbruget kan hurtigt vise sig at være en god forretning, og der er faktisk mange muligheder for at begrænse energiforbruget i familien. Et af de mest oplaget steder at sætte ind, er omkring vandforbruget. Her er det en god idé at gennemgå rutinerne, og så aftale en slagplan sammen med familien. Recepten er faktisk meget enkel, jo mindre brusere, vandhaner og toiletter løber, jo mindre er vandforbruget. Tænk over det, når du går i bad, børster tænder, skyller af i køkkenet osv. og sluk for vandet når det ikke bruges. Eksempelvis behøver vandet ikke løbe når du børster tænder, men først når du skal skylle munden og tandbørsten. Det samme gælder under bad, sluk for vandet mens du sæber dig ind, og prøv i det hele taget at nedsætte tiden i badet. Når du skyller af i køkkenet, så gør det i en balje, i stedet for at skylle af, direkte under den rindende hane. Og så er det en rigtig god idé, med jævne mellemrum at efterse om toiletterne står og løber, på grund af tilkalkning eller en dårlig pakning.

Brug besparelsen til en rejse

Som med vandet, er der i forhold til elforbruget, også nogle enkle tiltag som kan give en rigtig god besparelse. Sluk helt for de elektriske apparater når de ikke benyttes, så bruger de nemlig ikke unødig strøm i stand by. Benyt sparepærer til belysning og lad i det hele taget ikke lyset brænde i rum hvor det ikke er nødvendigt. Sæt bevægelsessensorer på belysningen udendørs, og brug pærer med så lille en effekt som muligt, selvfølgelig uden det går ud over komforten. Det bliver også mere og mere udbredt med sensorer indendørs, specielt i badeværelser, som er et af de steder hvor vi er rigtig gode til at glemme af slukke. Sæt eventuelt en LED loftlampe op med sensor (automatisk tænd/sluk). Disse kan med rette bruges både i badeværelser og i gangarealer. Der er en masse andre steder at sætte ind, med større eller mindre besparelser til følge. Selv de helt små ting, som isoleret set ikke giver den store besparelse, kan sammenlagt med de andre ting give et synligt resultat, og så kan der faktisk gå lidt sport i et spare. En god idé er at sætte et mål for hvor meget der skal spares på et år og så benytte ”overskuddet” som et tilskud til en ferie eller anden fornøjelse sammen med familien.

Dette indlæg blev udgivet i Energioptimering. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *