Tyverialarmer til hjemmet – Få glæde af en privat tyverialarm

En moderne tyverialarm er et rigtig godt supplement til husets mekanisk sikring og øvrige sikkerhedsforanstaltninger. Der er ingen garanti for at en tyverialarm i sig selv forhindrer indbrud i hjemmet. Til gengæld er en tyverialarm med til at stresse tyven når alarmen går i gang samt indikere til omgivelserne at der er noget galt.

Når alarmen er gået, skal der altid være en eller anden form for reaktion. Du kan f.eks. opsætte alarmen til at ringe til din egen mobiltelefon eller du kan alliere dig med naboer, venner og familie. Uanset hvad, er det vigtigt, at der er en præcis aftale om hvordan et alarmopkald bliver håndteret. De fleste moderne tyverialarmer kan faktisk ringe videre til andre numre hvis der ikke svares på det første. Der er ikke unormalt, at der kan forud programmeres 4 telefonnumre.

Alle kan have gavn af en privat tyverialarm i hjemmet. Er der oven i købet tale om særlige forhold; områder med mange indbrud, dyre og uerstattelige ting i hjemmet mm., er det en rigtig god ide, at anskaffe en tyverialarm. Hvis du er meget væk fra hjemmet kan det også være en stor fordel med en tyverialarm.

Når du forlader hjemmet og har slået alarmen til, vil de forskellige detektorer overvåge boligen og registrere hvis nogen skaffer sig uautoriseret adgang. Der findes et bredt udvalg af alarm tilbehør; lige fra bevægelsesfølere og glasbrudsdetektorer til dør- og vinduesfølere så der kan sikres optimalt i forhold til hjemmets indretning.

Benytter du en tyverialarm uden tilslutning til telefonnettet, vil der blot afgives en akustisk alarm fra en eller flere sirener som tegn på der er noget galt. Hvis sirenen er den eneste indikering af et indbrud, er det vigtigt at nogen hører sirenen og reagerer som det er aftalt.

Mange husstande indgår i en eller anden form for nabohjælp som er en glimrende måde at få en reaktion på en alarm på. Som tidligere nævnt er det vigtigt, at der er en klar aftale om, hvad der skal ske når alarmen er gået. Du kan også vælge at lade alarmen ringe til en godkendt kontrolcentral hvor personalet så reagerer i henhold til den aftale der er indgået. Er der mistanke om et indbrud, sender kontrolcentralen en vagt ud for at kigge nærmere på adressen. Hvis det viser sig, at der er tale om et indbrud kontakter vagten politiet.

For at benytte sig af en kontrolcentral skal der været indgået en service og abonnements aftale med en alarminstallatør som formidler kontakten med kontrolcentralen. Den langt billigste løsning er absolut selv at håndtere alarmopkald. Nabohjælp er et rigtigt godt koncept til formålet og har også vist sig at have en effektiv præventiv virkning.

Når du køber et alarmanlæg, følger der skilte og mærkater med, som skal monteres på døre og vinduer. Alarmskilte og mærkater indikerer tydeligt, at boligen er sikret med en tyverialarm og virker derfor forebyggende mod indbrud og hærværk.

Dette indlæg blev udgivet i Sikring. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *